FEM SKARPE: Tadeas Galansky om sin sommer
Sommeren over tager vi temperaturen på profiler fra Metal Ligaen og landsholdet.
Af Thomas NielsenSt. Louis Blues satte et flot og endegyldigt punktum for sæsonen 2018/19, da de sikrede den ultimative Stanley Cup-triumf.
På Hockeytinget.dk vil vi derfor bruge de næste måneder på at tjekke op på profiler fra ind- og udland.
Har de lagt sig i hængekøjen, daser de på stranden - eller er de i fuld gang med sommertræningen frem mod den nye sæsons begyndelse i starten af august.
Vi lægger ud med Frederikshavn White Hawks-tjekken Tadeas Galansky, en af de absolutte målmandsprofiler i Metal Ligaen gennem de senere år.
Sidste sæson sluttede for tre måneder siden. Hvordan vurderer du den - er du tilfreds med bronzemedaljen?
Vores hovedmål var at nå semifinalerne og kvalificere os til Final4. Det lykkedes vi med, og det var en stor bedrift, for mange tvivlede på vores hold.
Personligt er jeg ikke tilfreds med bronze. Både mig selv og holdet gik efter guldet, men vi manglede det sidste mod et meget stærkt hold som Rungsted.
Hvor tilbringer du sommeren?
Jeg er hjemme i Tjekkiet sommeren over, men skal finde et sted at rejse på ferie, så jeg kan være helt udhvilet til sæsonstart. De sidste fire sæsoner har været hårde, da jeg har spillet næsten alle kampe, og jeg tror, at lidt god ferie er tiltrængt for at lade batterierne op til den nye sæson.
Udover sommertræning, hvad bruger du så tiden på?
Jeg nyder det varme vejr, og så bruger jeg primært tiden på min familie og mine venner. Jeg går ture med min hund og kører nogle dejlige ture i min bil.
Er der nogle specifikke ting, som du træner på at forbedre?
Jeg arbejder primært med min eksplosivitet og fart, så jeg kan bevæge mig hurtigt fra side til side.
Jari Pasanen skrev en fem-årig aftale og nye folk er kommet ind. Hvordan ser du frem til den nye sæson?
Ja, vi har skrevet med nogle spændende danske drenge, som er talentfulde og sultne. Det bliver også interessant at se, hvilke import-spillere, vi får ind. Vores ledelse ved, hvad de laver, så vi skal nok få et godt hold igen.
Jeg glæder mig til at se, hvad vi kan gøre næste sæson.