Herlev Eagles henter angrebstalent i Hvidovre

Foto af DIU
18-årige Christian Thunbo skifter klub på den københavnske vestegn.
Af Thomas NielsenHerlev Eagles meddeler torsdag, at de har skrevet kontrakt med angriberen Christian Thunbo, der skifter fra Hvidovre.
Den 18-årige wing har kampe på både U16-, U17- og U18-landsholdet, og spillede i den forgangne sæson på Hvidovres hold i 1. division og U20.
Kontrakten med Herlev er hans første i Metal Ligaen.
I sine 20 kampe i 1. division tegnede han sig for 10 mål og 11 assister i sidste sæson.
Herlev Eagles har to udenlandske backer og fem udenlandske forwards på plads, men mangler fortsat at annoncere førstekeeperen. Alt tyder imidlertid på, at der her bliver tale om et gensyn med svenske Emil Jidskog.

