Herlev Eagles sætter Esbjerg Energy på plads i egen hule
Herlev Eagles vandt søndag eftermiddag 5-2 over Esbjerg Energy i Spar Nord Bank Arena.
Af Emil Mozart HansenEsbjerg Energy er for alvor kommet ned på jorden igen efter en periode med fem sejre i træk, for søndag eftermiddag løb de ind i endnu et nederlag.
Denne gang var det Herlev Eagles, der besejrede Esbjerg Energy-holdet på hjemmebane.
5-2 stod der på måltavlen, da tiden var gået i tredje periode. Dermed har Esbjerg Energy tabt to kampe på tre dage.
Gæsterne fra Esbjerg vandt klart skudstatistikken, men 20-årige Christian Elmose stod en flot kamp i Herlev-buret.
Samtidig var Herlev Eagles klart mere effektive i den offensive zone og derfor kunne de gå fra kampen med tre point.
Luis Blak Olsen leverede en brandkamp med to mål og en assist for Herlev Eagles.
Resultatet betyder, at Esbjerg Energy mister andenpladsen til Aalborg Pirates, der besejrede Rungsted Seier Capital.
Herlev Eagles ligger fortsat nummer syv i tabellen.
Herlev Eagles - Esbjerg Energy:
04.26: 1-0 Luis Blak Olsen
09.05: 1-1 Brady Shaw
11.04: 2-1 Luis Blak Olsen
18.47: 2-2 Felix Scheel
37.37: 3-2 Joseph Jonsson
44.38: 4-2 Niklas Tikkinen
48.20: 5-2 Alexander Lindqvist Hansen