Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

HERNING-JUBEL: Profiler er snart tilbage

Foto af DIU

Dan Maggio og Simon Nielsen er snart tilbage i kamp for Herning.

Af

Herning har været særdeles ramt af skader i opstarten. Og på træningsturen til Belfast blev det værre. 

Canadiske Dan Maggio og målmand Simon Nielsen måtte begge udgå. Simon Nielsen kunne dog fortælle til Hockeytinget.dk tirsdag, at hans skade ikke er så slem som ventet. Han bliver med sikkerhed klar til sæsonstarten den 6. september. 

- Det skulle ikke være noget alvorligt. Både vores læge og vores fysioterapeut forventer, at jeg kan være tilbage i træning i denne uge, oplyste Simon Nielsen til Hockeytinget.dk.

Nu er der så også godt nyt omkring Maggio. En spiller, man forventer sig store ting af i Herning.

Forwarden fik vejrtrækningsproblemer efter et sammenstød i Belfast - med smerter til følge.

- Men det ser ikke ud til, at der er ødelagt noget. Der var måske noget, der havde sat sig i klemme, men alt andet lige burde han også snart være i gang igen, konstaterer Martin Struzinski overfor aoh.dk.

Fredagens træningskamp mod TPS Turku er Blue Fox sidste.

I sæsonens første turneringskamp møder rævene SønderjyskE.