Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Jimmy Bøjgaard om sæsonstarten: - Odense bliver vel mestre...

Foto af Hockeytinget

Tv-kommentatoren er imponeret over fynboernes sæsonstart med point i Rødovre og sejr over SønderjyskE.

Af

Spørger man ishockeykommentator Jimmy Bøjgaard, så er ét hold vinderen i sæsonens første to spillerunder.

- Odense Bulldogs springer mest i øjnene. De har fået point i begge kampe, og vundet over SønderjyskE. Begge dele var overraskende, ja nærmest uventet, så det er helt klart vinderne i weekenden, siger Jimmy Bøjgaard.

- De ender vel med at blive mestre. Ét point på udebane og sejr hjemme - det lyder i mange sportsgrene som opskriften på et mesterhold, siger Bøjgaard med et smil, og tilføjer mere alvorligt:

- Tingene normaliserer sig lidt mere, men man skal absolut notere sig, det, der er sket. Sidste år sagde vi også, at alt ville blive normalt, og det blev det aldrig. Vi sagde det også, da Gentofte gik i finalen, og ligaen er ikke helt som før, så flere uventede ting kan ske.

- Men nej, Odense bliver ikke mester, og de går heller ikke i semifinalen, men point på kontoen forsvinder ikke, og allerede nu bliver vi da nødt til at give dem en fair chance for at kunne lege med om mere end den stensikre 9. plads, som de har været dømt til, lyder det.

Bøjgaard uddeler også roser til Herning Blue Fox, som er kommet fra land med to sejre og fem point.

- Det er lige præcis hvad de havde brug for. Det var tæt fredag aften, og man sidder med følelsen, at var de startet med et nederlag, så kunne de ligeså godt have tabt i aftes også. Nøgleordet er selvtillid, og det har de fået med de to sejre, siger Bøjgaard, som forventer, at midtjyderne vil tabe nogle point snart.

- Det er en god start, og igen, vundne point forsvinder ikke. Men de får formentlig brug for lidt tid med den nye træner, og defensivt var de til tider noget pressede fredag aften, men point mod SønderjyskE og Rungsted er nogle af de bedste i Final 4-ræset, så det var en stor weekend for dem, og de er en topbejler til Final 4, lyder vurderingen.