Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

JULEGAVE: SønderjyskE henter canadisk profil

SønderjyskE henter Justin Maylan.

Af

Hvis navnet Justin Maylan lyder bekendt, så er det naturligt nok. Han spillede nemlig hos Herning i 2013/14-sæsonen. Denne 23. december har SønderjyskE så hentet ham for resten af sæsonen.

Det bekræfter SønderjyskE i en pressemeddelelse, hvor man kalder signingen af centeren for ''en julegave til fansene''.

– Vi er meget glade for, at en række sponsorer har gjort det muligt at hente en forstærkning, som vi betragter som en julegave til holdet, fansene og sponsorerne selv. Vi får en klassisk centerspiller, der er højrefattet, og det kan vi godt bruge på holdet. Det er en rigtig playmakertype, som nu kommer og hjælper os, og vi glæder os til at præsentere Justin Maylan for fans og sponsorer, siger sportschef Kim Lykkeskov.

Den 28-årige canadier har de seneste år spillet i europæiske klubber, og han kender den danske liga fra sit ophold i Herning Blue Fox, hvor han i 2013/2014-sæsonen lavede 35 point i 37 kampe, da midtjyderne vandt sølv.

– Han startede sit europæiske eventyr i Herning, og han har siden spillet i Italien, Ungarn, Tysklang og senest Østrig, så han kender kulturen, og han kender ikke mindst den danske liga, hvor han har gode erfaringer fra. Han har puttet godt med tal på tavlen i de klubber, han har været, og det tror vi også, at han kan gøre her, siger Kim Lykkeskov.