Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kaptajnen efter storkamp: Benene er ved at være tilbage igen

Foto af DIU

Julian Jakobsen var banens bedste, da Aalborg Pirates søndag sikrede semifinalepladsen.

Af

To mål og to yderligere oplæg. Aalborg Pirates-kaptajn Julian Jakobsen gik forrest, da Herning Blue Fox søndag blev sendt på sommerferie med 4-1 i kampe.

Efter en længere skadesophold lader det derfor til, at den mangefoldige VM-spiller har fundet slutspilsformen i rette tid.

- Det er rart at få noget sat ind på pointkontoen, men først og fremmest har det drejet sig om for mig at finde mit spil igen. Jeg har haft fire-fem-seks træninger inden det gik løs i kvartfinaleserien, og før det havde jeg seks ugers pause med en skade. Så det har været op ad bakke, fortæller Julian Jakobsen til Nordjyske Stiftstidende.

- Adrenalinet pumpede fint de første par kampe, men når man spiller så meget som vi gør på kort tid, så har det sgu været hårdt. Det indrømmer jeg gerne, men omvendt så har jeg forsøgt at spille smart og klogt, og så har jeg et par hurtige wings ude på kanterne, som har hjulpet mig rigtig meget, så jeg har kunnet løbe og leget lidt gammelfar, og i dag synes jeg faktisk at benene var ved at være lidt tilbage igen, siger Pirates-kaptajnen.

Martin Højbjerg, der sammen med tvillingebror Mikkel har fornøjelsen af, at have Jakobsen som center i deres kæde, udnyttede et af hans oplæg til selv at komme på måltavlen søndag.

Han glæder sig over, at kaptajnen atter er klar.

- Han bidrager med utrolig meget rutine. Han har været i gamet i så mange år og har en masse rutine og også international erfaring, så han bringer jo en ro ind i hele truppen. Så det er super dejligt at have ham tilbage. Og hans indsats kan man jo ikke sætte en finger på. Han stepper op i dag, det er jo dejligt, siger Martin Højbjerg til avisen.

Nu kan Aalborg Pirates blot læne sig tilbage, og afvente afgørelsen af de to sidste serier. Første semifinalekamp bliver enten på fredag eller næste tirsdag.