Ehlers om skadesperiode: Det har været skrækkeligt

Den danske NHL-stjerne Nikolaj Ehlers har været ude med skade i over en måned. Det lysner dog i horisonten.
Af Thomas Nielsen- Det er skrækkeligt. Det er mentalt hårdt. Jeg hader ikke at kunne spille ishockey, siger Nikolaj Ehlers til TV 2 SPORT om sin efterhånden langvarige skadesperiode.
- Men jeg vidste fra starten, at det ikke bare ville tage fire-fem uger, som planen først var. Men det var hårdt at få at vide, at der lige ville gå to-tre uger mere.
Ehlers' sæson har ikke været helt den succes, som den lynhurtige wing havde håbet på. Sæsonstarten blev særdeles målfattig, og 19. januar kom altså skaden.
Men nu lysner det for den 23-årige Winnipeg Jets-profil, der også ser positive ting i sit skadesfravær.
- Det er positivt, at jeg lige får nogle ekstra uger. Det er min krop, og jeg er nødt til at tage de pauser, der er brug for. Men havde det været playoffs, så havde jeg spillet for to uger siden, fortæller han.
- Jeg er så klar til at komme tilbage.
Nikolaj Ehlers har 27 point i 40 kampe i denne sæson. Meget tyder på, at han er tilbage på isen tættere på før end siden, men kortene holdes tæt til kroppen.

