Klubejer Lars Seier: Jeg begraver dem ikke i penge
Der er mange grunde til smil på læben hos Lars Seier, klubejer hos Rungsted Seier Capital.
Af Thomas NielsenRigmanden, der er Rungsted Seier Capitals hovedaktionær, blev fanget af TV 2 SPORTs reporter efter første periode af søndagens sjette semifinale.
Og med en 2-0-føring og dermed direkte kurs mod semifinalerne, så ser tingene lyse ud for Lars Seier og Co.
Ifølge Seier selv er det dog ikke udelukkende hans bidrag, som ligger til grund for den øjeblikkelige succes hos Final4- og grundspilsvinderne.
- Det er ikke fordi jeg begraver dem i penge. Vi har ikke det største budget, når man sammenligner med mange af de jyske klubber, siger han til TV 2 SPORT og fortsætter:
- Jeg vil gerne fremhæve min medpartner Finn Rosenthal, som gør et enormt arbejde. Men under kampene er han meget urolig og farer rundt, hvor jeg så må påtage mig den rolige maske, siger han med et smil.
Selvom det ved første periodepause så godt ud, så lader Seier sig ikke friste af laurbæreffekten.
- Vi tager ikke noget for givet. Og skulle det glippe i dag, så er vi bare klar igen på tirsdag i Bitcoin Arena.