Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Kristian Jensen savner tilskuerne: Det er mærkeligt at spille kampe i helt tomme haller

Foto af Daniel André Stentz

Kristian Jensen savner at spille kamp foran tilskuere i hallerne.

Af

Herning Blue Fox vandt tirsdag aften 4-2 på hjemmebane over Herlev Eagles i Kvik Hockey Arena.

Kampene bliver stadig afviklet uden tilskuere, hvilket ærgrer en af aftenens målscorere fra Herning Blue Fox, Kristian Jensen.

Til Herning Folkeblad fortæller han, at han savner at spille foran tilskuere.

- Det er mærkeligt at spille kampe i helt tomme haller. Jeg mangler godt nok tilskuerne. Selvfølgelig er vi glade for, at vi overhovedet kan spille, for det er ikke nogen selvfølge i disse tider.

Kristian Jensen forklarer, at tilskuerne er med til at give energi og tænding til spillerne på isen.

- Ofte kan man bruge tilskuerne til lige at finde den sidste tænding, men det er ikke muligt for tiden. Vi skal selv skabe energien, og i hvert fald i aften lykkedes det jo heldigvis fint.

Forwarden var godt tilfreds med tirsdagens sejr til Herning Blue Fox, der var effektive i offensiven.

- Jeg synes, vi som hold spiller en god kamp. I vores kæde blev til masser af angrebshockey og ikke så meget med at forsvare.

Cheftræner for Herning Blue Fox, Ben Cooper, talte også med Herning Folkeblad om tirsdagens kamp.

- Vi får en dejlig start, og derfra synes jeg faktisk, at vi spiller en rigtig god kamp. Vi får presset Herlev med en god forechecking, vi sætter pres på deres backer, vi producerer chancer, og en række forskellige spillere får scoret. Der er meget at være tilfreds med.

Næste opgave for Herning Blue Fox er næste tirsdag, hvor modstanderen igen er Herlev Eagles. Der skal herninggenserne en tur til Sjælland.