Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Lokalmedie bekræfter: Kasper Larsen til Herlev

Rødovre Lokal Nyt skriver, at Herlev har lavet en aftale med den tidligere Rødovre-spiller, Kasper Larsen.

Af

Rødovre Lokal Nyt har i dag meldt ud, at den tidligere Rødovre-back, Kasper Larsen, tager en tørn hos Herlev Eagles.

Det gør backen, indtil OHL-ligaen begynder igen.

Kasper Larsen spiller hos Missisauga, men de canadiske juniorligaer er afblæst grundet coronaepidemien.

Herlev Eagles har endnu ikke selv meldt noget ud, men til Rødovre Lokal Nyt fortæller Kasper Larsen følgende:

- Rødovre kunne ikke tilbyde mig en kontrakt, fordi de ikke havde plads. Men Herlev gav mig muligheden og de har taget rigtigt god imod mig. Jeg regner med, at jeg skal spille på onsdag, siger han.

Rødovre Lokal Nyt har også været i kontakt med cheftræner hos Rødovre Mighty Bulls, Thor Desler. 

Han sætter ord på, hvorfor det ikke blev til en genforening med Kasper Larsen i Rødovre.

- Vi har otte backs og beslutningen er taget, fordi vi tænker i fremtiden, for jeg er ikke i tvivl om, at Kasper spiller i udlandet senest i næste sæson og så har vi måske mistet to eller tre backs, fordi han skubber dem længere ned i systemet her og nu.

- Jeg har jo ikke noget at sige til Kaspers personlighed, indstilling og lønmæssigt er det heller ikke spørgsmålet, det er set alene i et fremtidsperspektiv, siger Thor Dresler til Rødovre Lokal Nyt.

Det forventes, at Herlev Eagles inden længe bekræfter aftalen.