Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL-spillere i Danmark: Kan du huske disse?

Det er ikke altid, at NHL-spillerne leverer legendariske præstationer i dansk ishockey.

Af

Dansk ishockey har siden 1990’erne været beriget med spillere med NHL-kampe på cv’et. På listen med kampe i NHL finder vi selvfølgelig en spiller som Petri Skriko, som de fleste ældre ishockeyfans nok kan huske.

Men, kan du huske disse spillere?

 

Zarley Zalapski, Esbjerg Pirates (02/03)

Udover Petri Skriko er Zarley Zalapski måske et af de største navne til nogensinde at spille i dansk ishockey. Han bliver dog sjældent nævnt blandt legenderne i dansk ishockey.

Det skyldes, at han blot spillede fem kampe for esbjergenserne, inden han drog videre til svenske IF Björklöven.

Allerede før den canadiske stjerne fik debut på udebane mod Rungsted Cobras, kørte rygterne om, at Zalapski forsvandt igen. De talte sandt, og Zalapski drog videre efter seks assister i fem kampe.

 

Philippe DeRouville, Vojens Lions (02/03)

”En af de største investeringer i Superisligaklubben Vojens’ historie er endt som en ren fiasko”, indledte Berlingskes Harvy Hansen sin artikel om Vojens’ fyring af Philippe DeRouville.

DeRouville kom til dansk ishockey med tre NHL-kampe på CV’et og et hype sjældent set, da han blev præsenteret i det sønderjyske.

Philippe DeRouville nåede dog aldrig at spille i den danske liga. Ovenpå en træningstur til Tyskland var tålmodigheden og tilliden til den dengang 29-årige canadiske målmand væk, så fyresedlen kom 10 dage før sæsonpremieren i ligaen.

 

Janis Sprukts, Odense Bulldogs (03/04)

Det er yderst sjældent, at vi oplever historier som Janis Sprukts. Som 22-årig kom den lettiske forward til Odense som slutspilsforstærkningen, der skulle give fynboerne det sidste i håbet om at gå hele vejen. Den lettiske landsholdsspiller var dog ikke nok.

Men det er ikke så meget præstationerne i de i alt 15 kampe, som Sprukts nåede i dansk ishockey, som han gjorde sig bemærket ved.

Den helt store præstation er, at Sprukts tre sæsoner senere fik debut i NHL, hvor han over to sæsoner nåede 14 kampe for Florida Panthers, samt 117 kampe for Panthers’ AHL-klub.