Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Nikolaj Rosenthal ovenpå semifinalenederlaget: Vi har meget at arbejde med

Foto af Daniel André Stentz

Nikolaj Rosenthal hævder, at Rungsted Seier Capital har meget at arbejde med inden næste kamp.

Af

Rungsted Seier Capital kom ud som lyn og torden til det første semifinalebrag mod SønderjyskE.

De kom foran 2-0 og førte skudstatistikken 12-1 efter første periode.

Herefter gik det hele galt, da SønderjyskE satte tempoet op og fandt tilbage i opgøret.

Det knækkede Rungsted-holdet, der endte med at smide deres tomålsføring og tabe kampen.

TV 2 SPORT fangede en skuffet Nikolaj Rosenthal efter kampen.

- Vi får ikke spillet på den måde, som vi gerne vil i anden og tredje periode. I første periode havde vi succes med at bryde deres defensiv op. Vi har noget at arbejde med, men jeg ser frem mod kamp to på fredag.

Nikolaj Rosenthal og Rungsted Seier Capital får allerede mulighed for at revanchere sig fredag aften.

Der spilles andet opgør i semifinaleserien. Det er i Frøs Arena i Vojens.