Ny skøjtehal i København - byggeriet er i gang
Foto af KSF
Københavns nye skøjtehal har set første spadestik.
Af RedaktionenKøbenhavn får en ny skøjtehal. Østre Skøjtehal opføres på ny og står klar i starten af 2021. Det blev bekræftet tidligere på foråret af KSF.
Nu er første spadestik så taget til den nye hal, der skal ligge ved Østre Gasværk. Det skriver minby.dk.
Skøjtehallen får en bane med dimensionerne 30×60 meter med service- og klubfaciliteter. Der kommer publikumsområder med plads til 500 tilskuere fordelt på 300 siddepladser og 200 ståpladser.
Der har ikke været en permanent skøjtehal på Østerbro siden 2008. SKK og KSF's unge og gamle spillere har dermed brugt mere end 10 år i midlertidige arenaer. Senest ''boblen'', hvor man har spillet siden 2011.