Odenes nye træner: 37 år og tilbage efter to år på skolebænken
Odense får en meget ung, men allerede berejst træner i Marc LeFebvre.
Af Mikkel KøhlerOdenses nye træner er bare 37 år engelsk/canadisk. Marc LeFebvre er navnet.
Marc LeFebvre kommer direkte fra to sæsoner i ECHL, hvor han har fungeret som assistent i først Cincinnati og sidenhen i Orlando.
Men det har langt fra været højdepunkterne i den ellers så unge træners karriere hidtil.
Efter at have afsluttet en relativt beskeden karriere som spiller i 2011 gik LeFebvre direkte til trænerhåndværket. De lavere amerikanske divisioner gav ham chancen via FPHL og i 2013 tog det så fart.
Marc LeFebvre havde sine bedste sæsoner som spiller hos Sheffield Steelers i EIHL og det var også her, trænerkarrieren startede og gav ham nøglen til større jobs.
I 2013 blev han assistent i klubben og opbyggede sig et godt ry igennem godt otte måneder i klubben.
Så godt, at Coventry Blaze I februar 2014 valgte at ansætte Marc LeFebvre som cheftræner. En overraskelse for de fleste.
En titel, han dog kun fik lov at beholde ind til 2014/15-sæsonen, hvor han fik en hård oplevelse i sit første store job.
Allerede i november fik ledelsen nok og fyrede den dengang bare 32-årige træner. For åbent tæppe blev det beskrevet, at mentaliteten var for dårlig og at nyt lederskab skulle tik.
Derefter var det svært med jobtilbud og han måtte en tur til Dunaújvárosi Acélbikák i Ungarn, hvor han agerede assistent for førsteholdet og cheftræner hos U20-holdet.
Fire måneder, han selv beskriver som ekstremt hårde, men også lærerige. ''Vil du overhovedet være træner'', spurgte han sig selv, fortæller han i et interview med The Mirror. Og svaret var ja.
I 2015/16-sæsonen og 2016/17-sæsonen fik han chancen hos skotske Dundee Stars i EIHL-ligaen.
Godt nok et klart bundhold, men et job i en ganske god række, hvor han klarede to hele sæsoner, inden han selv forlod jobbet i foråret 2017.
De seneste to år har han så været på skolebænken i ECHL. Som assistent. Et skridt tilbage ville nogen mene, men for LeFebvre har det handlet om den gode ishockeyuddannelse og det skal blive spændende at se, hvad han nu kan tilføre Odense Bulldogs.
Han debuterer i Odenses boks tirsdag, når man møder Rungsted Seier Capital.
LÆS OGSÅ: BREAKING: ODENSE BULLDOGS SKIFTER CHEFTRÆNER
LÆS OGSÅ: Gang i karrusellen: Ni Odense-trænere på fem år
Grateful for the opportunity to be the new head coach of the Odense Bulldogs in #Denmark. Looking forward to getting over there and getting started. pic.twitter.com/1ozHQ7DWdG
— Marc LeFebvre (@OfficialFavor11) 21. november 2019