Odense Bulldogs siger farvel til SYV spillere
Der er gang i forårsrengøringen i Odense Bulldogs-truppen. Syv spillere har fået besked på, at deres aftaler ikke forlænges.
Af Thomas NielsenI fredags, da kalenderen akkurat gik på forårstid, sluttede Odense Bulldogs' sæson efter nederlag i play-in-serien mod Herlev.
Og det lader til, at der igen sker stor udskiftning på Fyn, hvor de i en pressemeddelelse netop har offentliggjort, at syv spillere ikke tilbydes kontrakt for næste sæson.
Mest navnkundig på listen er Mathias Thinnesen, der kom ind midtvejs i sæsonen, og længe var et frisk pust til de trængte tropper.
Jonas Hansen, Dmitry Kuznetsov, Jiri Hilding, Christian Larsen samt målmændene Andreas Lauridsen og Jesper Nielsen kommer heller ikke i spil til Bulldogs-truppen efter sommerferien.
Fynboerne oplyser også, at de venter at melde nye tilgange ud de kommende dage og uger.
Følgende er pt. på Bulldogs-kontrakt den kommende sæson: Yannick Vedel, Sebastian Ehlers, Henry Hardarson, Jakob Wittendorf, Vojtech Komarek, Lucas Rasmussen, Christopher Kamph og Mathias Max.