Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Scott Matzka død af sin ALS-sygdom

Den tidligere Odense - og Esbjerg-profil Scott Matzka er afgået ved døden. Det skriver Odense Bulldogs og flere internationale medier søndag.

Af

Dem, der fulgte dansk ishockey i midten af nullerne husker med sikkerhed Scott Matzka. Den canadiske forward, der bar rygnummer 44, præsterede igennem flere sæsoner godt for både Odense Bulldogs og siden Esbjerg.

Søndag er det blevet bekræftet, at Matzka har tabt kampen til den uhelbredelige sygdom ALS. Matzka blev blot 40 år gammel og efterlader sig en kone og to børn.

Scott Matzka spillede 180 kampe og lavede 249 point i dansk ishockey for Odense Bulldogs og Esbjerg mellem 2005 og 2009. Han kæmpede forbilledeligt med sin sygdom og fik undervejs i forløbet sat stort fokus på ALS og dét at skulle leve med en sygdom, der ikke kan helbredes.

Alle tanker herfra går til Scotts nærmeste. Vi siger farvel til en topscorer, der først og fremmest huskes for at være en humørbombe og en fremragende ishockey-spiller. 

Matzka spillede sin sidste ishockeykamp i 2012 for Kalmazoo Wings i den amerikanske ECHL.