Odenses offensiv decimeret: Tjekkisk forward ude for sæsonen?
Foto af Odense Bulldogs
Odense-forwarden Vojtech Komarek er ude på ubestemt tid.
Af RedaktionenOdenses 20-årige tjekkiske center Vojtech Komarek er ude på ubestemt tid.
Odense Bulldogs skriver søndag på klubbens hjemmeside, at det er usikkert om Komarek kommer på isen igen i denne sæson.
Det bekræftes det også, at der i første omgang ikke ændres på trupsammensætningen som følge af skaden til den unge forward. I stedet skal der trækkes større veksler på den nuværende trup, lyder det.
Komarek kom til Odense fra HC Sparta Praha før denne sæson. Her havde Komarek primært gjort sig på U20-holdet.
Han har i denne sæson præsteret fornuftigt for Odense, hvor han er noteret for en produktion på 10 point i 27 Metal Ligaen-kampe; fordelt på seks assists og fire mål.