Inden kvartfinalerne: Frederikshavn er flyvende, Aalborg er rystet
Formtjekket inden kvartfinalerne viser store forskelle på formkurverne i Metal Ligaen.
Af Mikkel KøhlerPå fredag smides pucken til kvartfinalerne i Metal Ligaen. Play off kan begynde og skægget skal stå. Men hvor står de otte tilbageværende hold, når man ser på den aktuelle form?
Hockeytinget.dk har tygget de seneste 10 spillerunder igennem og resultatet er markant. Frederikshavn White Hawks er ligaens mest formstærke hold.
22 point, syv sejre og tre nederlag er hvad de seneste 10 kampe byder på for høgene. I den anden ende af tabellen er de danske mestre fra Aalborg. Bare tre sejre har Murrays hold i 10 kampe og bare ni point kan de skrabe sammen.
KONGELIGT BESØG: Kronprinsen på besøg hos Frederik Andersen
Den fulde formtabel over de seneste 10 Metal Ligaen-runder:
01. Frederikshavn White Hawks - 22 point i de seneste 10 kampe
02. SønderjyskE - 21 point
03. Rungsted Seier Capital - 19 point
04. Rødovre Might Bulls - 17 point
05. Esbjerg Energy - 15 point
06. Herlev Eagles - 15 point
07. Herning Blue Fox - 14 point
08. Aalborg Pirates - 9 point
Kvartfinalerne
Rungsted Seier Capital (1) vs. Herlev Eagles (8)
SønderjyskE (2) vs. Rødovre Mighty Bulls (7)
Frederikshavn White Hawks (3) vs. Esbjerg Energy (5)
Aalborg Pirates (4) vs. Herning Blue Fox (6)
Formtabellen giver ekstra optimisme til Herlev, der måske i manges øjne er kæmpe underdogs mod Rungsted, men faktisk kun fire point dårligere over 10 kampe. Rødovre kan også være positive, mens Herning og Aalborg ikke kan få tingene til at køre og altså mødes i en meget tæt duel.
Kan man bruge statistikken til noget? Den kan i hvert fald ikke stå alene. Pucken droppes fredag klokken 19:30.