Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: Danskerstammen skal sikres - Odense Bulldogs forlænger med tre spillere

Foto af Daniel André Stentz

Odense Bulldogs forlænger samarbejdet med tre danske spillere.

Af

Odense Bulldogs har forlænget kontrakten med de tre unge danskere, Mikkel Hansen, Oliver True og Rasmus Simonsen.

Det bekræfter klubben på deres hjemmeside, hvor de skriver, at danskerstammen skal sikres.

Administrerende direktør hos Odense Bulldogs, Ole Nielsen, sætter ord på, hvorfor klubben forlænger med de tre unge spillere.

- Den danske spillerstamme er en afgørende brik i puslespillet frem mod næste sæson, hvor holdkortet skal fyldes med danske spillere og sikre både kvalitet og bredde i truppen fra første- til fjerdekæden.

- Både Mikkel Hansen, Oliver True og Rasmus Simonsen har i den seneste periode taget nogle positive skridt i deres udvikling, en udvikling som vi skal fastholde og bygge videre på, lyder det fra Ole Nielsen til klubbens hjemmeside.

Mikkel Hansen kom til Odense Bulldogs fra Frederikshavn White Hawks i starten af indeværende sæson og går sin anden sæson i klubben i møde.

Oliver True og Rasmus Simonsen kan henholdsvis tage hul på sit tredje og fjerde år i klubben fra næste sæson.