Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: DIU bekræfter - INGEN tilskuere til kampene på Fyn og Sjælland

Danmarks Ishockey Union og Metal Liga-chef, Kim Pedersen, bekræfter, at kampene på Fyn og Sjælland bliver afviklet uden tilskuere.

Af

I dag blev der indført nye restriktioner i 38 kommuner, der lige nu er hårdt ramt af Covid-19.

Det er primært på Fyn og Sjælland, hvor smittetallet er steget markant i det seneste stykke tid.

Statsminister Mette Frederiksen fremlagde de nye restriktioner på et pressemøde tidligere i dag.

De nye restriktioner indebærer nedlukning af mange ting - heriblandt indendørs sportsbegivenheder for tilskuere.

Ishockeyen rammes, da der bliver spillet med tag på hallerne, hvilket vil sige, at det er en indendørs sportsgren.

Der må fortsat være 500 tilskuere til udendørs sportsbegivenheder. 

Danmarks Ishockey Union og Metal Liga-chef, Kim Pedersen, bekræfter til Metal Ligaens hjemmeside, at kampene på Fyn og Sjælland skal spilles UDEN tilskuere.

Det betyder altså, at Rødovre Centrum Arena, Spar Nord Arena, Bitcoin Arena og VinMedKant Arena ikke kan lukke tilskuere ind, indtil restriktionerne ophæves.

Rødovre Mighty Bulls, Herlev Eagles, Rungsted Seier Capital og Odense Bulldogs må derfor undvære deres fans i et stykke tid.

De nye restriktioner træder i kraft fra på onsdag. Lige nu er datoen for en ophævelse sat til d. 3. januar.