Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

OFFICIELT: White Hawks lejer Liam Folkes

Frederikshavn White Hawks lejer den candiske center Liam Folkes. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.

Af

Frederikshavn White Hawks lejer 24-årige Liam Folkes i Edmonton Oilers.

Centeren er dog sendt ned på klubbens AHL-hold, Bakersfield Condors, hvor han skal spille i denne sæson.

De er dog ikke begyndt at spille ishockey i Canada endnu, hvilket gør det muligt at få en lejeaftale med canadieren på plads for Frederikshavn.

Hos Frederikshavn White Hawks skal den unge center holde formen ved lige og finde sit bedste spil frem, inden han eventuelt kaldes tilbage for at deltage i NHL Camp, hvor han får mulighed for at vise sit allerbedste spil.

Han tilgår dermed Frederikshavn-holdet indtil, at han skal rejse tilbage for at deltage i campen eller den canadiske sæsonstart.

Liam Folkes er en 1.72 cm høj og hurtig center, der har en god spilforståelse, men han er samtidig fysisk stærk.

Canadieren ser frem til sit ophold i Frederikshavn.

- Jeg er rigtig glad for at komme til Frederikshavn White Hawks, og jeg kan ikke vente med at møde alle mine nye holdkammerater, staben og klubbens fans. Det bliver godt at komme til at spille noget hockey, lyder det fra Liam Folkes til klubbens hjemmeside.

Nu mangler White Hawks bare en arbejdstilladelse på Liam Folkes, der ankommer til Frederikshavn i denne uge.