Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Pasanen-roser til finsk vikarkeeper

Jari Pasanen fremhæver sin finske vikarkeeper som bedste mand.

Af

At nederlaget til SønderjyskE ikke blev større end 2-1, kan Frederikshavn White Hawks' cheftræner, Jari Pasanen, måske takke sin finske målmand, Samuel Jukuri, for.

White Hawks-træneren var efter kampen ude med rosende ord om sin finske målmandsvikar.

– Han var banens bedste, og vi kan ikke give ham skylden for nogle af målene, siger Jari Pasanen til Nordjyske.

Det er tydeligt, at Jukuri med sine præstationer i målet har givet nordjyderne noget at tænke over i forhold til en forlængelse af kontrakten, der oprindeligt udløber den 30. november.

– Vi skal overveje grundigt, hvad vi gør. Samuel har stået fantastisk for os, men Tadeas er ved at være klar. Det vigtigste er selvfølgelig, at vi er helt sikre på, at han er frisk, inden vi sender ham på isen igen. Og vi skal overveje om, vi vil bruge to af vores otte pladser til udlændinge på målmænd, siger Pasanen.