Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Rødovre-sportschef anerkender Voris-skifte: Det er en stor mulighed at blive en del af KHL igen

Sportschefen i Rødovre Mighty Bulls er glad på Janis Voris vegne over hans tilbagevenden til KHL.

Af

Rødovre Mighty Bulls har i dag taget afsked med lettiske Janis Voris, der drager hjem til KHL-klubben Dinamo Riga.

Hovedstadsklubben fra Letland kontaktede Rødovre Mighty Bulls i sidste uge, hvorefter de fandt frem til en løsning.

- Dinamo Riga kontaktede os i slutningen af sidste uge omkring at hente Janis hjem igen. Vi har været åbne overfor en dialog, såfremt den ikke stillede os med et målmandsproblem, og det har de været villige til at løse, fortæller Jørgen Illemann.

Sportschefen i Rødovre Mighty Bulls forstår godt, at Janis Voris vil tilbage til sit hjemland og KHL.

- Det er selvfølgelig en stor mulighed for Janis at blive en del af KHL igen, så selvom han har været glad for at være her, har det naturligvis trukket i ham, at han har fået sådan en mulighed. Det forstår vi naturligvis godt, og har derfor også været åbne.

Jørgen Illemann takker Janis Voris for hans korte ophold hos Rødovre Mighty Bulls, hvor han nåede at få 11 kampe på CV'et.

- Han har ydet en god indsats for Rødovre og vist en god indstilling og træningsvillighed både på og udenfor isen, så skilles vi efter en god dialog og ønsker ham al held og lykke videre i karrieren, fortæller han.

Janis Voris afgang betyder, at Rødovre Mighty Bulls nu råder over to unge målmænd, William Rørth og Magnus Wulff.