Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

SHL kontra Metal Ligaen: 67-58

I Sverige er de også glade for dygtige hockeyspillere udefra.

Af

Der er godt nok fem hold ekstra at gøre med, men ikke desto mindre fører SHL over Metal Ligaen, når man kigger på antallet af imports i de respektive ligaer.

Hockeysverige.se har således foretaget en opgørelse, og den viser, at i alt 67 udenlandske spillere skal tilføre kvalitet og kolorit til den stærke SHL i den kommende sæson.

De er ni imports mere, end hvad de ni Metal Liga-klubber i alt har samlet sammen indtil nu.

I SHL spænder import-kvoterne mere bredt. Örebro topper med hele 11 styk, mens Skellefteå kun har en enkelt i truppen.

Metal Ligaen har som bekendt et udlændingeloft på maksimalt otte pr. klub.

I gennemsnit har de 14 SHL-trupper 4,79 imports at råde over. Det tal er højere i Metal Ligaen, hvor der lige nu er 6,44 pr. hold.

Én fællesnævner er der dog: Også i SHL er canadierne bedst repræsenteret. 19 canadiere er på kontrakt i SHL, men i Danmark er der faktisk 23.

Blandt de 67 SHL-imports er der syv danskere. Heriblandt hele seks alene hos Malmö Redhawks.