Rungsted-back roser Galansky: Kunne bare ikke score

Rungsted-backen Shane Hanna anerkender Tadeas Galanskys betydning i Final4-finalen.
Af Mikkel KøhlerFrederikshavn White Hawks vandt Final4-finalen med 2-0 over Rungsted Seier Capital. Ikke mindst takket været deres målmand, Tadeas Galansky.
Tjekken blev årets pokalfighter og tog sig således af alle 35 Rungsted-skud i kampen. Noget, som også høster roser fra mostanderen. En skuffet Shane Hanna gav således blandt andet cadeau til keeperen efter lørdagens finale.
- Vi er skuffede over nederlaget, men vi skal bruge det positivt og næste gang vi spiller en finale, så skal det være os, der fejrer det ude på isen, siger Shane Hanna til RSC TV og fortsætter om de mange misbrugte muligheder i kampen:
- Vi spille en god kamp, så indsatsen fejler ikke noget. Vi skal bare sætte pucken ind. Deres målmand havde en stor kamp. Vi lagde pucke overalt omkring målfeltet, men vi kunne bare ikke finde en vej ind. Sådan er det engang imellem. Den er hård at sluge, lyder det fra Hanna.
Kampens første scoring kom fra Kristian Jensen, der har været så meget igennem. En fantastisk flot styring i tredje periodes første minut, på Albin Lindgrens skud, sendte vendelboerne på titelkurs.
Rungsted vanskeliggjorde selv et comeback i kampen med flere unødvendige udvisninger fra holdets topfolk, og så strøg minutterne hurtigt af klokken.
Arbejdsomme Anders Eriksson slog sidste søm i kisten og det tomme mål, da Rungsted satsede hele butikken til sidst.
Tiden rindede ud og jublen kunne bryde løs i Frederikshavn-lejren, der nu endelig kan fejre en titel igen.
Efter 18 lange år uden metal.
RUNGSTED SEIER CAPITAL - FR.HAVN WHITE HAWKS 0-2 (0-0, 0-0, 0-2)
40:58 0-1 Kristian Jensen (ass. Lindgren, S.Nielsen)
59:41 0-2 Anders Eriksson (uass.) PP/EN
Udvisninger:
RSC: 5x2, 2x10 (Moore, Raskob), game misc. (Moore), FWH: 1x2
Skud: 35-25
2.780 tilskuere i Bentax Isarena.

