VILDT! Rungsted afgjorde i ALLERSIDSTE sekund
Det var i absolut sidste sekund, at slutspillets foreløbige målkonge, Nikolaj Rosenthal, afgjorde ballet i Rungsted.
Af Thomas NielsenAv, av, av. Dukkede Frederikshavns Rungsted-spøgelse op igen her søndag aften?
Cam Spiro og Co. havde ellers stablet et fornemt comeback på benene midt i tredje periode, hvor de indhentede Rungsteds to-måls-føring, men i absolut sidste sekund gik det alligevel galt.
Tiden var lige akkurat ikke udløbet, da Nikolaj Rosenthal stak målnæsen frem tæt under mål og styrede en centring ind bag Tadeas Galansky til slutresultatet 4-3.
Holdene var ved at indstille sig på overtid, men alligevel faldt afgørelsen. Den vil gøre ondt på høgene.
Rosenthal blev i øvrigt dobbelt målscorer, mens også Joonas Hurri og Charlie Sarault bidrog til målscoringen. Hos Frederikshavn scorede Mathias Mølgaard, Alexander Bumagin og Christopher Frederiksen.
Frederikshavns William Boysen, der er vokset op i netop Rungsted. blev sendt i bad for en grim tackling kort inde i kampen.
Med sejren fører Rungsted nu serien med 2-1, og dermed holder hjemmebanefordelen fortsat. Kan de bryde mønsteret på tirsdag i Frederikshavn, eller rejser vendelboerne sig og udligner?
RUNGSTED SEIER CAPITAL - FR.HAVN WHITE HAWKS 4-3 (2-1, 1-0, 1-2)
16:00 1-0 Nikolaj Rosenthal (ass. Sarault, Daly)
16:58 2-0 Joonas Hurri (ass. M.Jensen)
17:44 2-1 Mathias Mølgaard (ass. Brady, Topholt)
31:33 3-1 Charlie Sarault (ass. Fredriksson, Rosenthal) PP
50:40 3-2 Alexander Bumagin (ass. Spiro, Grønvaldt)
51:25 3-3 Christopher Frederiksen (ass. Spiro, M.Larsen) PP
59:59 4-3 Nikolaj Rosenthal (ass. Sarault, Fiddler)
Udvisninger:
RSC: 5x2, FWH: 4x2, 1x5 + game misc. (Boysen)
Skud: 23-27 (9-11, 6-5, 8-11)
1.864 tilskuere i Bitcoin Arena.