TV 2 SPORT sender fra Esbjerg i morgen
Esbjerg Energy har matchbold og hjemmebane tirsdag. Og nu også tv-dækning på TV 2 SPORT.
Af Thomas NielsenDer har været mere end 4.000 tilskuere til Esbjerg Energys to første hjemmekampe i kvartfinalerne. Kan de lave et flot hattrick, når de tirsdag kan lukke kvartfinaleserien mod Frederikshavn White Hawks?
Det vil skabe en stærk kulisse til tirsdagens tv-kamp på TV 2 SPORT. Tv-kanalen har netop annonceret, at de rykker sendevognen til Granly Hockey Arena og viser den spændende kamp seks.
Som følge deraf er kampstart også rykket til klokken 20.30. TV 2 SPORT er klar med HockeyNight allerede fra klokken 20.00.
Vi kan i samme ombæring oplyse, at der uanset tirsdagens resultater vil blive spillet slutspilshockey fredag. Enten syvende kvartfinalekamp eller, såfremt begge resterende serier afgøres i morgen, første semifinale.
Søndag er derimod, ligeledes uanset kommende resultater, kampfri.