Spændende forward på vej til Vojens: SønderjyskE beder fansene om hjælp

SønderjyskE er dialog med en spændende forward, men de har brug for fansenes hjælp til at hente ham.
Af Emil Mozart HansenSønderjyskE er hårdt ramt på skadesfronten lige pt, hvor en håndfuld spillere sidder ude.
Derfor har klubben været på jagt efter en offensiv forstærkning, som nu er fundet, men han kan ikke hentes endnu.
Økonomien rækker ikke til at kunne sikre en forward til SønderjyskE, hvilket har fået klubben til at råbe højt på Facebook.
De skriver således:
I SønderjyskE er vi utroligt glade og stolte over opbakningen fra nær og fjern. Vi håber også, at der snart og i løbet af den kommende tid kan åbnes for tilskuere igen til kampene.
Til det kommende DM slutspil vil vi gerne stå så stærkt, som muligt, og vi håber her på en hjælpende hånd fra vores fantastiske fans. Vi vil gerne hente en stærk forward, som kender den direkte vej til netmaskerne.
Vi kan også røbe, at vi lige nu er i kontakt med en spændende profil.
Men for at sige det på jysk – som det er – vi står til enhver tid på mål for vores værdier, og vi kan ikke, som det er lige nu, med økonomisk ansvarlighed hente en ekstra spiller. Der er behov for en hjælpende hånd, hvis det skal lykkes. Så enkelt er det.

