Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Svensk Herlev-profil roser dansk ishockey: Sverige er for defensivt

Foto af Søren Kottal

Alexander Lindqvist Hansen roser dansk ishockey.

Af

Herlev Eagles havde i den forgangne sæson måske ligaens hurtigste spiller. Med tilnavnet ''Flash'' imponerende Alexander Lindqvist Hansen særligt mod slutningen af sæsonen og den skøjtestærke wing endte med at lave 43 point i 47 kampe for Herlev Eagles. 

Tirsdag er han så ude i de svenske medier og rose dansk ishockey. 

Lindqvist Hansen mener, at flere svenske spillere burde kigge mod Danmark i stedet for den ''defensive'' HockeyAllsvenskan. 

- Spillere bør begynde at se mod den danske liga, hvis man vil udvikle dele af sit spil, man ved, man har, men som man ikke får lov til at bruge i den defensive, svenske ishockey, siger ''Flash'' til Hockeysverige.se og fortsætter: 

- HockeyAllsvenskan (næstbedste svenske række, red) var rigtig god for år tilbage, hvor der var nogle fremragende spillere. Nu virker det lidt til, at man bruger det som en udviklingsliga for de yngre spillere. Når man, som jeg, ikke længere er en af de yngre spillere, så ved man, at man på et tidspunkt er uønsket. Og så rykker du kun ned i systemet derfra. 

28-årige Lindqvist Hansen har hele sin ungdomstid og starten af sin seniorkarriere spillet på højeste, svenske niveau. Blandt andet har han 58 SHL-kampe på CV'et samt over 200 Allsvenskan-kampe. 

Men at komme til Danmark gav ham en følelse af overskud, han ikke har haft længe på svensk topniveau - hvor han altid skulle stå på tæer som en lille spiller i en mere fysisk betonet hockeykultur.

- I Danmark spiller man den type hockey, jeg altid har villet spille.

- I år fik jeg lov til at styre et powerplay. Det er ikke sket siden min juniortid. Jeg lavede 21 mål og det er et godt bevis på - overfor mig selv - at jeg har det i mig. 

Yderligere lovpriser Alexander Lindqvist Herlev Eagles, som en hårdtarbejdende organisation, som han tror meget på i fremtiden. 

Får vi igen ''Flash'' at se i Danmark i den kommende sæson?

Det er endnu uklart. Svenskeren har endnu ikke skrevet kontrakt for den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Frederiksen lover Frederikshavn troskab - men kigger mod Europa

LÆS OGSÅ: METAL LIGAEN: Dem har klubberne sikret til næste sæson