Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Thomas Spelling vil tanke selvtillid inden slutspillet: Vi har otte kampe til at spille os varme

Foto af Daniel André Stentz

Thomas Spelling og Aalborg Pirates vil præstere i grundspillets sidste kampe, så de kan tanke selvtillid til slutspillet.

Af

Der er ikke mange kampe tilbage af sæsonens grundspil i Metal Ligaen. De fleste klubber har otte kampe igen, mens tre blot har seks tilbage.

Slutspillet venter lige rundt om hjørnet og hos Aalborg Pirates vil de bruge de resterende otte kampe på at spille sig varme og tanke selvtillid.

Det fortæller Aalborg Pirates-forwarden Thomas Spelling i et interview med Rishøj's Corner.

- Man kan ikke gå igennem grundspillet uden en hård periode. Den har vi haft. Jeg tror kun, at det går i den rigtige retning fra nu af. Vi har otte kampe tilbage i grundspillet. Det er mange kampe til at spille sig varm. Jo mere selvtillid vi kan tage med ind i slutspillet, jo bedre er det.

Se hele interviewet HER.

Aalborg Pirates indtager lige nu tredjepladsen i Metal Liga-tabellen. Aalborggenserne har seks point op til Esbjerg Energy, som de møder her til aften.

De har i denne sæson tabt samtlige seks kampe til mandskabet fra Vestjylland, der er blevet en ond ånd for Aalborg-mandskabet.

Det bliver spændende at se, om de endelig kan knække Esbjerg-holdet eller om vestjyderne fortsat skal have håneretten.

Thomas Spelling går i hvertfald ind til kampen med selvtillid. Forwarden lavede tirsdag tre assist i Aalborg Pirates-sejren over SønderjyskE.

Forwarden er oppe på 36 point i 30 kampe i indeværende sæson.