Tidligere SønderjyskE-keeper forfremmes i Østrig
Dornbirn Bulldogs er løbet ind i en skade til førstemålmanden. Det giver chancen til nu 34-årige Joni Myllykoski.
Af Thomas NielsenJoni Myllykoski tørnede ud for SønderjyskE de seneste tre en halv sæsoner, og har tidligere været omkring Herning Blue Fox.
Nu kan Myllykoski, mens de tidligere holdkammerater dyster ved Metal Final4, glæde sig over en fin mulighed i den stærke østrigsk-baserede EBEL. Grundet en skade til Rasmus Rinne, den sædvanlige førstemålmand, har Dornbirn Bulldogs garderet sig på den vigtige post, og derfor indgået aftale med den nu 34-årige finne.
Hidtil i sæsonen, siden sommerens skifte fra Danmark og sydover mod Østrig, har Myllykoski optrådt for Vienna Capitals' andethold, der spiller i Erste Liga, Østrigs næstbedste række.
Joni Myllykoski var stærkt medvirkende til sønderjydernes mesterskab i 2015.