VILDT COMEBACK: Herlev kæmpede sig tilbage og slog Rødovre - Thörnberg blev hattrickhelt
Herlev Eagles vandt her til eftermiddag 4-3 over Rødovre Mighty Bulls i Spar Nord Ban Arena.
Af Emil Mozart HansenDer var et sjællandsk lokalbrag på menuen i Metal Ligaen søndag eftermiddag, da Herlev Eagles havde besøg af Rødovre Mighty Bulls.
Her var der vigtige point på spil i den nederste del af Metal Ligaens tabel, hvor feltet er utroligt tæt.
Jesper Thörnberg gjorde comeback for Herlev Eagles, der præsenterede svenskerens tilbagekomst i Metal Ligaen for et par dage siden.
Han fik en stor hovedrolle i dagens kamp, men det kommer vi til senere i kampen.
Vi starter nemlig med første periode, der blev en kedelig en af slagsen, da ingen af holdene fik scoret.
Det ændrede sig i anden periode, hvor Steffen Klarskov bragte Rødovre Mighty Bulls foran 0-1.
Tilbagevendte Jesper Thörnberg skulle dog kun bruge to perioder, så havde den tidligere topscorer i Metal Ligaen scoret igen og udlignet for hjemmeholdet.
I tredje periode gik holdene målamok, hvor Rødovre Mighty Bulls startede festen med endnu en scoring fra Steffen Klarskov.
Oliver Kjær udbyggede føringen til 1-3 19 sekunder efter, hvorefter det så rigtig godt ud for udeholdet i forhold til at få alle tre point med hjem.
Herlev Eagles havde dog to svenskere, der ville det anderledes. På bare tre minutter havde Jesper Thörnberg og Filip Owesson nemlig bragt balance i regnskabet.
Kampen var helt åben, men fem minutter før tid kronede Jesper Thörnberg et vanvittigt comeback i dansk ishockey med sin tredje scoring, der gjorde ham til hattrickhelt og matchvinder.
Herlev Eagles vandt kampen 4-3 og rykker fra Rødovre Mighty Bulls i tabellen.