White Hawks kan ånde lettet ud: Frederiksen melder sig klar til kvartfinalerne
Christopher Frederiksen er klar til kvartfinalebragene mod Esbjerg Energy.
Af Emil Mozart HansenForwarden måtte udgå af gårsdagens kamp om femtepladsen mellem Herning Blue Fox og Frederikshavn White Hawks.
Det sendte et gys igennem White Hawks-holdet og ikke mindst klubbens fans, men de kan nu ånde lettet ud.
Christopher Frederiksen fortæller nemlig til Kanal Frederikshavn, at han er klar til fredagens første kvartfinaleopgør mod Esbjerg Energy.
- Ja, jeg spiller på fredag. Det var mest af sikkerhedsmæssige grunde, jeg udgik i Herning.
Læs hele interviewet HER.
Danskeren vendte hjem til Frederikshavn fra franske Amiens tidligere på sæsonen og han har leveret siden sin ankomst.
Christopher Frederiksen har scoret 7 mål og sendt 8 målgivende afleveringer afsted i 16 kampe.
Fredagens første kvartfinalebrag mellem Esbjerg og Frederikshavn begynder kl. 16.50.
Opgøret kan streames på Metal Ligaens hjemmeside.