Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Efter gårsdagens trade: Ny megakontrakt til Mark Stone

Vegas Golden Knights og deres nye angrebsstjerne, Mark Stone, blev i går enige om en ny, lang og lukrativ kontrakt.

Af

Vegas Golden Knights sad ikke længe på hænderne. Da de først havde sikret sig Mark Stone, det ubetinget største navn i forbindelse med gårsdagens Deadline Day, slog de også til - og kløerne i ham for de næste otte sæsoner.

Der var nemlig en hurtig lønforhøjelse til canadieren, som nikkede ja til en ny otteårig kontrakt med en samlet værdi på hele 76 millioner dollars - eller, omregnet til danske kroner, cirka en halv milliard.

Dog tilsiger reglerne, at aftalen ikke officielt kan underskrives før 1. marts, men fra flere sider - sågar også Mark Stone selv - blev enigheden om kontraktforlængelse bekræftet.

Hans nuværende kontrakt indbringer 7,35 millioner dollars årligt, og det beløb stiger altså gennemsnitligt til 9,5 fremover.

Mark Stone, der har 28 mål og 62 point i 59 for Ottawa Senators denne sæson, er i forvejen den bedst lønnede på Golden Knights-mandskabet.

I nat ventes han at debutere på sin nye hjemmebane, når Vegas møder Dallas Stars.