Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Fire dage senere: Disse seks er fortsat kontraktløse

I mandags føg millioner af dollars igennem luften, men der er fortsat stærke free agent-navne på tavlen.

Af

Det blev som ventet en yderst begivenhedsrig dag i NHL i mandags, hvor free agent-signinger, trades og ikke mindst et offer sheet væltede ind fra højre og venstre.

Men selvom de allerstørste fisk, som fx Artemi Panarin, Matt Duchene, Joe Pavelski og Sergei Bobrovsky, alle fik nye og særdeles indbringende kontrakter, så er der fortsat muligheder for de hold, som ikke lige fik udfyldt det ønskede hul på deres holdkort.

Faktisk har der været ret stille på den front, siden millionerne rullede i mandags.

Vi har plukket seks af de største navne ud blandt de, der fortsat er ledige på markedet - og som sandsynligvis har en række klubber i røret.

Marcus Johansson - svensk venstre wing, der sluttede sæsonen fint af hos finalisterne fra Boston Bruins.

Jake Gardiner - Frederik Andersens vigtige holdkammerat på backlinjen. Kan ikke længere presses ind under lønloftet, og blev i nat erstattet, da Toronto tradede sig til Tyson Barrie.

Ben Hutton - endnu en back, der hidtil har tørnet ud for Vancouver Canucks. Blot 26 år og med udsigt til en lønforhøjelse.

Micheal Ferland - energisk angriber hos Carolina Hurricanes, der viste sig flot frem i den forgangne sæson.

Ryan Dzingel - tidligere holdkammerat med Mikkel Bødker, men som blev tradet til Columbus Blue Jackets i deres all-in-satsning. Kunne en forlængelse alligevel komme i spil, da Oliver Bjorkstrands mandskab mistede en masse profiler?

Og hvad med "Jumbo Joe" Thornton - den efterhånden legendariske San Jose Sharks-center er også free agent og i øvrigt godt oppe i årene. Har dog bedyret, at han fortsat har mod på mere, og meget peger på en kontraktforlængelse med hajerne.