Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NATTEN I NHL: Vigtige divisionsopgør i Pacific og Metropolitan Division

Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL

Af

Natten til mandag bød på en række spændende opgør i verdens bedste hockeyliga - National Hockey League, i USA og Canada. 

Desværre var ingen af danskerne i spil, men det betyder jo ikke at man ikke har været godt underholdt! 

Pittsburgh Penguins med kaptajn Sidney Crosby tog hjemme imod divisionsrivalen fra Philadelphia Flyers. 

Metropolitan Division er stille og roligt afgjort i forhold til playoff pladser. 
Eneste hold med en spinkel chance for at erobre den sidste plads, er netop Philadelphia Flyers. Flyers har otte point op til nærmeste playoff plads, og den sidste håndfuld kampe skal simpelthen kaste mestendels sejre af sig. Ellers misser Flyers slutspillet. 

Ganske imponerende var det også, at Flyers faktisk formåede at slå det erfarne mandskab fra Pittsburgh - vel at mærke i absolut sidste øjeblik. 

Penguins havde ført kampen 1-0 helt frem til sidste minut, hvor Flyers andenkæde wing James Van Riemsdyk - tidligere holdkammerat til Frederik Andersen - udlignede målscoreren. 

Resultatet 1-1 giver ét point til hvert hold, og skubber kampen ud i overtid for at afgøre hvem der skal have det sidste point med hjem. 

Som så mange gange før i den forlængede spilletid, var det et af holdets individuelle stjerner er afgjorde kampen. 

Flyers førstekæde center, Sean Couturier, hamrer et selvsikkert håndledsskud ind bagved Penguins målmand, Matt Murray, og sikrer Flyers sejren - med tre sekunder tilbage af kampen!

Sikke en gyser for Flyers, der nu har seks point op til nærmeste playoff plads. 

I Pacific Division tog sidste års finalist, Vegas Golden Knights, imod Conor McDavid og Edmonton Oilers. 

Golden Knights spillede deres første NHL kamp sidste sæson. At holdet i deres første sæson kvalificerede sig til slutspillet, er ganske enkelt fænomenalt. At holdet ydermere skrev historie ved at blive western conference mestre, er simpelthen ufatteligt! 

I denne sæson ser endnu en slutspilsplads ganske sandsynlig ud for Golden Knights. Men det nytter ikke noget at hvile på laurbærene, og Edmonton Oilers har "kun" syv point op til nærmeste playoff plads, og vil derfor kæmpe til sidste sekund for, at sikre sig en sejr mod holdet fra Las Vegas. 

Det blev der dog ikke meget af i Las Vegas, og Golden Knights sørgede for at vinde samtlige perioder, og tog en flot samlet sejr på hele 6-3.

Pointene var fint fordelt over alle fire kæder. Golden Knights holder med sejren fast i tredjepladsen i Pacific Division, og nærmer sig stille og roligt en garanteret playoffplads. 

Edmonton Oilers skal for alvor have gang i sejrene hvis de skal gøre sig forhåbninger om en playoff plads. Syv point har det canadiske mandskab, op til nærmeste playoff plads. 

Nederst på siden kan du se generelle resultater fra ligaen, samt vores opdaterede livescore med conference og divisionstabeller samt et overblik over hvem der i øjeblikket står til at skulle deltage i turneringen om Stanley Cup trofæet.