NHL: Flyvende Bjorkstrand bliver dobbelt målscorer i storsejr

Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL
Af Niklas HedehusNatten til fredag tog Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets imod Montreal Canadiens hjemme på Nationwide Arena i Ohio.
Ræset mod slutspillet er for alvor ved at blive intenst. Flere hold er allerede sikret en plads, men for de resterende hold venter en indædt kamp for at nå de eftertragtede slutspilspladser.
Blue Jackets er netop et af de hold der med nød og næppe holder fast i en slutspilsplads. I øjeblikket er det Blue Jackets og Montreal Canadiens, der skal dyste om de sidste to wildcard pladser i eastern conference.
Altså en ufattelig vigtig kamp for begge mandskaber!
Denne gang var det holdet fra Ohio der blev storebror, og vrister dermed slutspilpladsen fra Canadiens.
Blue Jackets fik dog et hak i tuden i første periode, da Canadiens løb afsted med sejren, på 1-0.
Men herefter tog det fart, og Blue Jackets sikrede sig en samlet sejr på hele 6-2 over det canadiske mandskab.
Oliver Bjorkstrand var spændt op til lir, og med en scoring kunne han se frem til at blive målscorer for tredje kamp i træk. Men den gæve herninggenser lod sig ikke nøje, og kvitterede med to flotte scoringer.
Udover de to imponerende mål, blev Bjorkstrand noteret for fire skud på mål, to hits og knap 13 minutter på isen - en performance der gjorde Bjorkstrand til first star of the game.
Fantastisk skønt at se midtjyden have fundet topformen!
Måske en topform der kunne lede Blue Jackets langt i slutspillet?
Nederst på siden kan du se generelle resultater fra ligaen, samt vores opdaterede livescore med conference og divisionstabeller samt et overblik over hvem der i øjeblikket står til at skulle deltage i turneringen om Stanley Cup trofæet.

