Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

NHL: Patrick Russell endnu engang med fra start for Edmonton Oilers

Patrick Russel lader til at have bidt sig fast i startopstillingen for Oilers

Af

Patrick Russell er for anden gang i træk startet inde for Edmonton Oilers, og alt tyder på at det absolut ikke er sidste gang for den 26-årige dansker. 

Natten til onsdag spillede Oilers på udebane mod New York Islanders, og tog en flot samlet sejr med hjem til Canada. 

Russell spillede i fjerdekæden og blev for hele kampen noteret for ét skud på mål, ét hit samt ét blokeret skud. Danskeren spillede ydermere lidt over 13 minutter på isen. 

Til læserne der måske ikke er imponeret af hverken fjerdekæden eller Russells stats for kampen, skal tilføjes at opgaven i fjerdekæden er mere kompleks end som så. 

På et hold som Oilers, der fx har en eksplosiv førstekæde med McDavid og Draisaitl er en stærk og stabil fjerdekæde afgørende for en kamp. 

Når stjernespillere har slidt sig igennem lange hårde shifts, kan fjerdekæden være med til at give luft for stjernerne. Fjerdekædespillere er ofte fysisk stærke og gode på skøjter, ikke bange for en slåskamp og dygtige til at lave rav i den for modstanderne. 

Med denne rolle (samt hans alder af 26 år) bliver Russell næppe en topscorer, men han udfylder alligevel en uhyre vigtig rolle på et hold med så store ambitioner som Edmonton Oilers. 

Slutresultat: 5-2 til Edmonton Oilers.