NHL Playoffs: VANVITTIGE BJORKSTRAND

Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL
Af Niklas HedehusVinderen af NHL'S grundspil vinder uhyre sjældent Stanley Cuppen - ej heller i 2019 bliver dette tilfældet.
Natten til onsdag skulle Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets mødes med Tampa Bay Lightning i en skæbnesvanger kamp fire, hvor mestrene fra grundspillet kunne risikere at ryge definitivt ud af slutspillet.
Og ganske rigtigt, dette års Presidents Trophy vinder, fænomenale Tampa Bay Lightning, er færdige i Stanley Cuppen.
Blue Jackets sender Nikita Kucherov og co. tilbage til Florida, med et nederlag på 7-3 i bagagen, og et samlet serienederlag på 4-0.
Columbus Blue Jackets skriver dermed klubhistorie, da de for første gang nogensinde er videre fra første runde i slutspillet.
Ydermere var Oliver Bjorkstrand endnu en gang på pletten. I dette opgør både med en assist og en scoring.
Bjorkstrand har dermed et pointgennemsnit på ét point pr. slutspilskamp, og fortsætter hans imponerende stime i førstekæden på slutspillets absolut varmeste hold!
Med sejren over Tampa Bay Lightning er intet umuligt for Blue Jackets, og holdet fra Ohio træder nu for alvor ind i kampen om Stanley Cuppen!
Nederst på siden kan du se generelle resultater fra slutspillet.

