Dansk VM-istid: Jensen Aabo spillede klart mest
Jesper Jensen Aabo spillede mere end 40 minutter mere end nummer to på den danske istidsliste.
Af Thomas NielsenVM-slutrunden og de, i denne udgave, syv kampe er overstået for Danmarks vedkommende, og derfor kan der gøres status over de danske spilleres arbejdsbyrde.
Blandt markspillerne blev den kommende Malmö Redhawks-back Jesper Jensen Aabo benyttet klart mest.
Med 177:38 minutter spillede han rundt regnet to hele kampe mere end brødre-backparret Lauridsen, Markus og Oliver, der endte kun ni sekunder fra hinanden med henholdsbis 137:00 og 137:09.
De tre nævnte spillede markant mere end de øvrige backer.
Bedømt på istid pr. kamp foretrak landstrænerteamet de resterende backer i denne rækkefølge: Nicholas B. Jensen, Oliver Larsen, Matias Lassen (tre kampe) Phillip Bruggisser (seks kampe) og Stefan Lassen (fem kampe).
Storm første angriber
På angrebssiden er det interessant at se, at Frederik Storm topper den samlede istidsliste med 136:25 minutters spilletid i de syv kampe - henholdsvis seks, syv og 11 minutter mere end Mikkel Bødker, Nicklas Jensen og Peter Regin.
Bedømt på istid pr. kamp topper Washington Capitals-profilen Lars Eller imidlertid. Han spillede mere end 21 minutter pr. kamp i de tre første kampe, inden en skade nødvendiggjorde et exit fra VM-lejren.
Mathias From blev begunstiget med færrest minutter af Heinz Ehlers og Co.
Samlet dansk istid ved årets VM
1. Jesper Jensen Aabo, 177:38 minutter
2. Oliver Lauridsen, 137:09
3. Markus Lauridsen, 137:00
4. Frederik Storm, 136:25
5. Mikkel Bødker, 130:26
6. Nicklas Jensen, 129:08
7. Peter Regin, 125:45
8. Jesper Jensen, 112:25
9. Mathias Bau, 103:52
10. Nicholas B. Jensen, 98:05
11. Morten Madsen, 93:49
12. Oliver Larsen, 93:32
13. Julian Jakobsen, 81:29
14. Morten Poulsen, 77:30
15. Patrick Russell, 68:40 (fire kampe)
16. Lars Eller, 64:39 (tre kampe)
17. Nicolai Meyer, 59:46
18. Phillip Bruggisser, 58:22 (seks kampe)
19. Nick Olesen, 58:05
20. Stefan Lassen, 47:22 (fem kampe)
21. Matias Lassen, 30:22 (tre kampe)
22. Mathias From, 20:10 (fire kampe)