OFFICIELT: Søren Dietz Larsen skifter til Nyköpings SK
Søren Dietz Larsen skifter Segeltorps IF ud med Nyköpings SK.
Af Emil Mozart HansenSøren Dietz Larsen skal prøve sig af i en ny klub i den kommende sæson.
Det danske stortalent har skrevet under på en kontrakt med Nyköpings SK.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den 21-årige forward forlader dermed Segeltorps IF, som han har tørnet ud for i de seneste to sæsoner.
I denne sæson leverede Søren Dietz Larsen 35 point i 35 kampe for Segeltorps IF i HockeyEttan.
Nu venter der et nyt kapitel i karrieren hos ligarivalerne Nyköpings SK.
De skriver følgende på deres hjemmeside.
- Søren er en skarp højrehåndet spiller, som vi fik øje på i løbet af sæsonen. Han er en stor forward, der vil tilføje gode ting til vores power play.
- Han er, ligesom klubben, indstillet på at tage det næste skridt i sin karriere, så dette er en vigtig brik i puslespillet om at samle holdet til næste sæson.
Søren Dietz Larsen har fået sin ishockeyopdragelse i Vojens, hvor han spillede i sine ungdomsår.
Tilbage i 2016 tog han turen fra Danmark til Sverige, hvor han har spillet lige siden.