MINDEORD: Han var en af de største ishockeyjournalister

Han skrev Danmark op i A-gruppen, lyder det her her i Jimmy Bøjgaards mindeord om Harvy Hansen.

En af "de store" i dansk sportsjournalistik er gået bort. Og med Harvy Hansens død, er det en af de absolut største blandt ishockeyjournalister, der har forladt os.

Harvy Hansen - eller bare Harvy - døde i sidste weekend efter flere års kamp mod kræft, men selv den kamp forstod han at håndtere både værdigt og læseværdigt, når man så en opdatering fra ham om sygdommen.  

Den 20. januar takkede han på facebook for fødselsdagshilsner, der varmede. Desværre ledsaget af et billede fra Søholm Hospice, som nok chokerede en del af os, der først dér forstod, hvor galt det nu stod til.

Jeg blev ked af, at læse den opdatering, men typisk Harvy, så handlede opslaget ikke om indlæggelsen, men om den varme tak for fødselsdagshilsner.  

Og selv til allersidst fik Harvys velsmurte pen altså lov til at breake en nyhed, omend den var utrolig trist.

Harvy var fra Horsens, men de store medier i hovedstaden skulle bruge ham. Aktuelt, Ritzau og så de 17 år på Berlingske, som er der, vi er mange, der bedst husker ham fra. Han kunne skrive om alt, men cykling og ishockey var områder, han regerede.

Jeg havde fornøjelsen at rejse en del med Harvy, og sammen med ham og enkelte andre fra "den gamle skole", dækkede vi ishockeylandsholdet i tykt og tyndt i 90'erne og 00'erne.

Sammen med Flemming Thor Madsen og Peter Fredberg stiftede vi "Ishockeyjournalisternes Forening" med to vigtige regler:

1) Vi ville fremme ishockey i medierne med kærlig og kritisk pen og stemme og

2) Man måtte ikke drikke øl før kl. 12, og kun når arbejdet tillod det.

Regel nummer 2 kom fra de tre garvede, og den gnækkede den unge reporter noget over. 

Harvy satte en høj standard for dækningen af ishockey i Danmark. Hans pen dansede over tastaturet, som ishockeyspillerne gled over isen på vej mod A-gruppen.

Jeg ved, at det var et glædeligt karrierehøjdepunkt for Harvy, da landsholdet i 2002 sikrede den historiske oprykning til A-gruppen. Noget, vi ofte talte om og så tilbage på sammen.

Vi tilbragte meget tid sammen på den tur i Szekesfehervar i Ungarn, da miraklet skete. Det var ikke den mest oplagte VM-turnering, det skete i, for der var masser af afbud fra garvede spillere, og få medier tænkte, at de burde være der. 

Men Harvy var der. Med daglige klummer og artikler, som kun blev sjovere, som turneringen skred frem.

Uden Harvys elegante pen, var dansk ishockeys gyldne æra ikke blevet dokumenteret på samme vis.   

Efter Harvy forlod Berlingske, fik han syv år i Randers Kommune, hvor han på dygtig vis kombinerede sin journalistiske tæft med at fremme kommunikationen af talent og elite. Selvfølgelig med ugentlige klummer, som man altid så frem til. De kunne få et breddearrangement til at dufte af OL.

Harvy Hansens store passion var musik, og siden 60'erne var han forsanger og guitarist i Hosens-bandet "The Rockets". Det var fedt at følge Harvys begejstring omkring bandets optræden ved en musikfestival i Esbjerg sidste sommer.

Dejligt, at han fik det med.

En fantastisk kollega, og en dygtig af slagsen, som prøvede stort set alt i en flot karriere.

Og på denne side er det igen værd at fremhæve, Harvys betydning for dækningen af dansk og international ishockey.

Harvy blev 72 år. Æret være hans minde.