Ronny Larsen indlemmet i ishockeyens Hall of Fame
Ronny Larsen er indlemmet som 19. medlem af ishockeyens Hall of Fame.
Af Thomas NielsenSom om kampen ikke var stor nok, så fik aftenens Final4-semifinalebrag et ekstra krydderi før kampstart.
Med flotte ord fra TV 2 SPORT-ekspert og landsholdslegende og -kammerat, Morten Green, blev Ronny Larsen præsenteret som nyt medlem af ishockeyens Hall of Fame.
Som det 19. medlem i den danske ishockeyhistorie.
213 landskampe og 14 VM-turneringer - herunder både i C-, B- og A-gruppen - er blandt nøgletallene for den karismatiske angriber, der er vokset op i aalborggensisk ishockey.
Den nye titel kan han så nyde, mens han nu passer sit arbejde som assistenttræner og sportschef for Aalborg Pirates, der jagter finalepladsen mod rivalerne fra Frederikshavn.
LÆS OGSÅ: Før Final4-brag: Nye nordjyske canadiere fik papirerne i orden
LÆS OGSÅ: FINAL4: Rungsted er finaleklar efter forsigtig affære