Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Marinaccio er påpasselig: Den sidste kamp er altid den sværeste

Foto af DIU

SønderjyskE's Phillip Marinaccio undervurderer ingenlunde Rødovre før kamp seks på tirsdag.

Af

SønderjyskE vandt søndag eftermiddag med hele 6-2 mod Rødovre. Dermed har de lyseblå nu to matchbolde for at spille sig i semifinalen. Tirsdag i Rødovre og eventuelt fredag hjemme i Frøs Arena.

SønderjyskE TV talte med Phillip Marinaccio efter sejren over Rødovre Mighty Bulls. Og den canadiske forward undervurderer ingenlunde tyrene fra den københavnske vestegn:

- Rødovre er et rigtig godt hold. De spiller specielt godt på hjemmebane. De har god fart i skøjterne og flytter pucken godt, så om vi skal have en kamp syv er op til os selv.

- Vi ved, de giver alt, de har. De kampe, hvor man skal lukke en serie, er altid de sværeste. Det ved vi.

- Vi vil komme forberedt og klar - vi ved, det bliver en hård kamp, lyder det fra Phil Marinaccio.

Phil Marinaccio var selv stærkt medvirkende til sejren søndag. Den 25-årige forward lavede to mål - begge i powerplay. 

I alt er Phil Marinaccio noteret for 40 point i 38 kampe for SønderjyskE i denne sæsons Metal Ligaen.

SØNDERJYSKE - RØDOVRE MIGHTY BULLS 6-2 (3-0, 2-2, 1-0)
02:14 1-0 Martin Eskildsen (ass. D.Galbraith, Førster)
14:00 2-0 Martin Eskildsen (uass.) SH
16:51 3-0 Phil Marinaccio (ass. Prapavessis, Moore) PP
20:38 3-1 Matthias Asperup (ass. Nyqvist, Suvanto) PP
24:40 3-2 Sebastian Bergholt (ass. Asperup)
35:08 4-2 Matt Prapavessis (ass. Bjerrum, Moore) PP
36:37 5-2 Mads Lund (ass. Silfver, R.Nielsen)
57:12 6-2 Phil Marinaccio (ass. Moore, Bjerrum) PP
Udvisninger:
SE: 9x2, 1x10 (Bjerrum), RMB: 7x2
Skud: 23-19 (5-8, 11-7, 7-4)

4.369 tilskuere i Frøs Arena.