Skader udfordrer landsholdet: VM-navne hårdt ramt

Triste langtidsskader har fyldt meget hos flere danske VM-bejlere i denne sæson.
Af Thomas NielsenDet må være med en vis ængstelse, at landstræner Heinz Ehlers følger de danske VM-bejlere rundt om i ishockeyverdenen.
Sæsonen har været grum ved flere af de sikre navne, som er løbet ind i grimme skader i løbet af sæsonen.
Lige nu er status vel, at tre må regnes yderst usikre til deltagelse ved VM i maj måned.
Mads Christensen (Red Bull München) er blevet hofteopereret og er definitivt færdig for sæsonen, mens Jonas Røndbjerg (Chicago Wolves) endnu ikke har spillet, siden han blev skadet i sæsonens allerførste kamp.
LÆS OGSÅ: VM-PROFIL SKAL HOFTEOPERERES: - Det er pisse træls!
I går var uheldet så ude for Oliver Bjorkstrand (Columbus Blue Jackets). Den ellers brandvarme dansker, der drev Blue Jackets-offensiven i jagten på slutspillet, er ude de næste otte-ti uger.
Én, der også burde være ude, er jernmanden Oliver Lauridsen hos Jokerit i KHL. Hans skade var berammet til at vare et par måneder eller tre endnu, men fornylig gjorde han så alligevel et nærmest sensationelt tidligt comeback.
LÆS OGSÅ: OVERRASKENDE VENDING: OLIVER LAURIDSEN ER MELDT KLAR!
Derudover har hans holdkammerat i Jokerit, Nicklas Jensen, ligeledes været ude i flere måneder med en alvorlig skade. Han er dog vendt tilbage - endda i flyvende form for det stærke, finske mandskab.
Landstrænerens hovedbrud kan også på den manglende spilletid til Mikkel Bødker (Ottawa Senators), der ofte er ude i kulden i NHL, mens Sebastian Dahm (Eisbären Berlin) fornylig er blevet overhalet i målmandshierarkiet af nytilkomne Justin Pogge.
I Metal Liga-regi er flere også ramt af længerevarende skader. Rasmus Søndergaard og Mathias Mølgaard i Frederikshavn, Anders Poulsen i Rungsted og Nicklas Carlsen i Rødovre, for at nævne nogle udvalgte.
LÆS OGSÅ: Bjorkstrand ramt af skade – kan misse resten af sæsonen
LÆS OGSÅ: CHOK i Frederikshavn: Kaptajnen opereres i morgen tidlig

