Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

ET BUD PÅ RØDOVRES KÆDER: Hvem skal lege med Virtala-brødrene?

Foto af DIU

De kommende august-dage sætter vi en tidlig lup på Metal Ligaens ni hold, og giver et bud på de kommende kæder.

Af

Ét efter ét går vi de ni Metal Liga-hold efter i sømmene, og kommer med vores bud på en kædesammensætning.

Forbeholdene står i kø, for vurderingen kommer uden at have set nye, og for den sags skyld også gamle, giraffer i aktion ved selvsyn i den nye sæson. Hverken til træning eller kamp.

Derudover vil der altid være lige så mange holdninger, som der er mennesker - se derfor dette som et oplæg til debat.

Vi starter nedefra i forhold til sidste sæsons slutstilling i grundspillet, og er i dag nået til sidste sæsons nummer syv, Rødovre Mighty Bulls.

MÅLMÆND:

Svensk er blevet til canadisk i Rødovre-målet, hvor Matt O'Connor, med den ene NHL-kamp, er udset til nyt førstevalg. Papiret er spændende, men hvordan klarer han transitionen til de større europæiske isflader?

I kulissen står talentfulde William Rørth på spring som én af ligaens bedre back-ups.

Starter: Matt O'Connor (CAN)
Back-up: William Rørth

BACKER:

Sebastian Bergholt og David Suvanto efterlader huller, mens Miro Keskitalo og Nick Crawford ligner stærke afløsere.

I vores bud er der lagt vægt på fordeling i forhold til højre- og venstreskytter, og så er der samlet solidt, finsk krudt i første backpar. Canadiske Crawford kan godt bære at agere støtteperson for U20-landsholdsspilleren Frænell.

Rutinerende Jensen og Illemann får skarp, ungdommelig konkurrence nedefra, hvor særligt store Kasper Larsen er et spændende talent.

Miro Keskitalo (FIN) - Julius Nyqvist (FIN)
Nick Crawford (CAN) - Christoffer Frænell
Kasper Jensen - Marco Illemann
Kasper Larsen - Lasse Holm Mortensen

FORWARDS:

Bliver det til en genforening fra deres fælles fortid i Gentofte Stars? I hvert fald skyder vi på, at Virtala-brødrene sættes sammen med Rødovres farligste våben fra de seneste sæsoner, landsholdsaktuelle Matthias Asperup.

Steffen Klarskov og Kim Johansson borger for solidt tovejsspil i de følgende kæder, hvor der er godt med skøjtestærkt Rødovre-DNA at supplere med.

Matthias Asperup - Teemu Virtala (FIN) - Marko Virtala (FIN)
Mads Eller - Steffen Klarskov - Nicklas Beyer Carlsen
André Pison - Kim Johansson (SWE) - Jonas Sass
Magnus Carlsen - Nikolaj Zorko - Thomas Olsen