LUP PÅ METAL LIGAEN: Et bud på Herlevs kæder
De kommende august-dage sætter vi en tidlig lup på Metal Ligaens ni hold, og giver et bud på de kommende kæder.
Af Thomas NielsenÉt efter ét går vi de ni Metal Liga-hold efter i sømmene, og kommer med vores bud på en kædesammensætning.
Forbeholdene står i kø, for vurderingen kommer uden at have set nye, og for den sags skyld også gamle, giraffer i aktion ved selvsyn i den nye sæson. Hverken til træning eller kamp.
Derudover vil der altid være lige så mange holdninger, som der er mennesker - se derfor dette som et oplæg til debat.
Vi starter nedefra i forhold til sidste sæsons slutstilling i grundspillet, og er i dag nået til sidste sæsons nummer otte, Herlev Eagles.
MÅLMÆND:
Den langvarige, offentlige hemmelighed blev afsløret fornylig, hvor Eagles præsenteres deres målmandsduo for den kommende sæson.
Emil Jidskog vender tilbage mellem stængerne som klokkeklar etter, mens talentfulde Christian Elmose er ny som gardering - og med sin elitedebut forude.
Starter: Emil Jidskog (SWE)
Back-up: Christian Elmose
BACKER:
Er backlinjen umiddelbart ørnenes akilleshæl? Der savnes måske en enkelt til top-parrene, men bredden er for så vidt ganske god, og ikke meget skiller de seks danskere.
Niklas Tikkinen og Acke Ringström kommer til at trække massive læs, og i vores bud får de hver en ung, fremadstormende kollega - begge med fint potentiale.
Niklas Tikkinen (FIN) - Max Vilstrup Olesen
Acke Ringström (SWE) - Magnus Koch
Benjamin Mauritzen - Mads Carlsen
Magnus Povlsen - Tobias Ruelykke
FORWARDS:
Førstekæden er stort afsløret, for da Joonas Riekkinen blev præsenteret som ny førstecenter, blev det samtidig erklæret, at det skubber Brett Thompson ud på en wing. Vi gætter på, at den angiveligt lynhurtige Lindqvist Hansen får den anden wing.
Der er plads i bredden til, at én eller flere unge kan tage store skridt fremad og erobre istid. I glimt er potentialet blevet vist.
De to førstecentere får et kæmpe ansvar for at binde tingene sammen - og formentlig lige så stor mængde istid.
Alexander Lindqvist Hansen (SWE) - Joonas Riekkinen (FIN) - Brett Thompson (CAN)
Johan Skinnars (SWE) - Victor Rollin Carlsson (SWE) - Luis Blak Olsen
Ulrich Linnet - Christoffer Gath - Magnus Molge
Magnus Lykke Jonassen/Christian Thunbo - Oliver Reuter - Simon Golbert