Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Julian Jakobsen vil se forbedring: Vi halter med klassiske begynderfejl

Foto af Daniel André Stentz

Julian Jakobsen vil have Aalborg Pirates-mandskabet til at lave færre fejl.

Af

Aalborg Pirates vandt tirsdag aften 3-1 over Rødovre Mighty Bulls i Bentax Isarena.

Det var dog på ingen måde en sikker sejr, da kampen først blev lukket med et sekund tilbage, hvor Kirill Kabanov scorede i tomt mål til 3-1.

Efter kampen talte Nordjyske med Aalborg Pirates-kaptajnen Julian Jakobsen, der ikke var tilfreds med mængden af fejl, som hjemmeholdet lavede.

- Det er klassiske begynderfejl, som halter. Det er de ting, man egentlig lærer, når man begynder til ishockey. De ting respekterer vi ikke nok, og det bliver udslagsgivende for aftenens kamp.

Læs hele interviewet HER.

Aalborg Pirates fik dog deres anden sejr i træk og er dermed fundet tilbage i sejrsrytmen igen.

Julian Jakobsen og co. har haft en del svingende resultater i dette kalenderår, der også har forårsaget, at de er blevet overhalet af Rungsted og Esbjerg i tabellen.

Mandskabet fra Aalborg har fem kampe tilbage af grundspillet. De er henholdsvis 4 og 7,5 point efter Esbjerg Energy og Rungsted Seier Capital.

Både Esbjerg Energy og Rungsted Seier Capital har spillet en kamp færre en aalborggenserne, så det ser svært ud for Aalborg Pirates at få dem indhentet.