Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Mål i sidste sekund og masser drama: Rungsted vandt på straffeslag

Rungsted vandt søndag eftermiddag i SønderjyskE efter straffeslag.

Af

Rungsted slog søndag eftermiddag SønderjyskE med 5-4 efter straffeslag i Frøs Arena foran over 3000 veloplagte tilskuere.

Det var udeholdet Rungsted, der bed fra sig fra start. Nikolaj Rosenthal - sidste sæsons topscorer - bragte Rungsted på 1-0. I øvrigt på assist en af gammel SønderjyskE-kending, TJ Moore. 

SønderjyskE svarede dog hurtigt igen. Bare 39 sekunder efter Rungsteds føringsmål scorede MacGregor Sharp til 1-1.

Det var en actionfyldt indledning, hvor SønderjyskE havde mest tryk mod Rungsteds mål, men det var gæsterne, der kom på 2-1 efter små 10 minutter, da Marcus Olsson passerede Nicolaj Henriksen. 

SønderjyskE havde flest skud mod mål og var generelt nærmest, men flere mål kom der ikke i første periode. 

Det så længe ud til, at anden periode skulle ende, som den første sluttede. Der var nemlig næsten spillet halvanden periode effektivt uden mål, da Daniel Nielsen udlignede til 2-2 for SønderjyskE.

Det var i tiden 39:59 og dermed kunne tidspunktet ikke være bedre for værterne - udligning - lige inden pausen. 

Det lod dog ikke til alt ryste Rungsted. De danske mestre viste, at de vil være med i toppen i denne sæson.

Mattias Persson bragte dem på 3-2 seks minutter inde i tredje periode. Det var dog de hurtige modsvars dag og det skulle vise sig flere gange endnu. 

Efter ni minutter af tredje udlignede SønderjyskE nemlig igen. Martin Eskildsen på et solomål.

'Et minut og otte sekunder senere var den dog igen gal i SønderjyskE's ende. 

Mario Lucia hakkede skiven i mål på et oplæg af Willie Raskob. 4-3 Rungsted. 

SønderjyskE fik mod slutningen chance i powerplay, men trods en del afslutninger med Lillies mål, så udmøntede det sig ikke.

Nicolaj Henriksen skøjtede til sidst ud af målet og SønderjyskE smed alt frem. Det gav pote to sekunder før tid. Josh MacDonald scorede bag en ellers velspillede Thomas Lillie og tvang kampen i forlænget spilletid. 

Her var der ingen mål og derfor skulle straffeslag afgøre tingene. Marcus Olsson blev her helten for Rungsted Seier Capital, der dermed kunne tage hjem med to point i bagagen.

SønderjyskE – Rungsted 4-5 (1-2, 1-0, 2-2, 0-0)

06:47 0-1 Nikolaj Murholt Rosenthal (ass  TJ Moore, Willie Raskob)
07:26 1-1 MacGregor Sharp (ass Steffen Frank, Frederik Bjerrum)
09:23 1-2 Marcus Olsson (ass Mattias Persson, Joachim Holten-Møller)
39:59 2-2 Daniel Nielsen (ass Daniel Madsen, Mike Little)
46:27 2-3 Mattias Persson (uass)
49:16 3-3 Martin Eskildsen (uass)
50:24 3-4 Mario Lucia (ass Willie Raskob, Joachim Holten-Møller)
59:58 4-4 Josh MacDonald (ass Christian Silfver, Konsta Mäkinen)
60:00 4-5 Marcus Olsson (straffeslag)

Udvisninger: SE 4x2, RSC 3x2
Skud: 36-23
Tilskuere: 3145

LÆS OGSÅ: Bøjgaard: Disse tre kampe afgør Final 4-kvalifikationen
LÆS OGSÅ: Scheel bekræfter: Hånden er brækket